Gå til indhold
Book demo

Kundecase · Danmark · Maskinstation

Med FarmBackup Task har Døllefjelde Maskinstation styr på hverdagen

Døllefjelde Maskinstation udfører landbrugsopgaver, transport og skovarbejde for kunder på det meste af Lolland og Falster og en del af Sjælland. I perioder er de omkring 30 medarbejdere i gang. Alt, hvad medarbejderne laver, skal registreres, så det i sidste ende er korrekt på både lønsedlen og kundens faktura.

Kunde
Døllefjelde Maskinstation A/S
Arbejde
Landbrugsopgaver, transport og skovarbejde for kunder på Lolland, Falster og dele af Sjælland
Bruger
FarmBackup Task siden 2019 — arbejdssedler, planlægning, løn og fakturering
Ballepresning i høsten
Ballepresning i høsten
  • 30 medarbejdere i sæsonen
  • 2019 året de skiftede til FarmBackup Task

Maskinstationen

Maskinstationen ligger ved Kettinge på Østlolland. Den blev startet af Kurt Ludvigsen, og i 2017 tog sønnen Simon Ludvigsen over. I dag fylder gylle og sukkerroer mest i kalenderen. I roerne klarer maskinstationen hele forløbet fra såning til levering på fabrikken, og når roerne skal op, kører maskinerne døgnet rundt.

Høst af ærter var tidligere en stor del af forretningen, men den stoppede i 2022, da produktionen af ærter i Danmark lukkede. Siden er maskinstationen gået ind i skovarbejde med sin egen udkørselsmaskine og flishuggere.

FarmBackup giver os overblik og kontrol over alle de dele, der får virksomheden til at hænge sammen fra dag til dag. Hvis folk spørger, anbefaler vi FarmBackup Task. Det gør overblikket og hverdagen markant bedre.

Døllefjelde Maskinstation, Døllefjelde Maskinstation A/S

Situationen før FarmBackup

Før FarmBackup brugte Døllefjelde et andet system til håndtering af arbejdssedler og løn. Med tiden voksede virksomheden, og de fik brug for funktioner og forbedret brugervenlighed, som det daværende system ikke kunne tilbyde.

Derfor valgte de FarmBackup

Døllefjelde fik FarmBackup Task præsenteret og kunne hurtigt se, at det var en klar forbedring sammenlignet med deres daværende system. Lige så vigtigt var folkene bag. Fra starten fik Døllefjelde et godt forhold til FarmBackup-teamet, der altid er klar til at hjælpe og giver god support uden lang ventetid.

Ballepresning i høsten

Gennem årene har maskinstationen løbende haft ønsker til nye funktioner og forbedringer, som har været vigtige for dem. FarmBackup lytter og gør, hvad de kan, for at få dem bygget inden for en overskuelig tid. Og når de nye funktioner kommer, er de gennemtænkte og brugervenlige. Det er en stor del af grunden til, at Døllefjelde er blevet.

Et systemskifte kræver selvfølgelig altid lidt tilløb, men det har maskinstationen på ingen måde fortrudt.

Sådan bruger Døllefjelde FarmBackup Task i hverdagen

Planlægning af arbejdssedler i kalenderoverblik. Hele forløbet styres fra kalenderoverblikket. Når en kunde ringer med en opgave, opretter kontoret en arbejdsseddel og planlægger den i kalenderen. Derfra tildeles den en medarbejder, og opgaven lander direkte på medarbejderens to do-liste i appen.

En brugervenlig app til arbejdssedler. Medarbejderne registrerer deres arbejdssedler i en overskuelig app med de oplysninger, der skal bruges til løn og fakturering.

Overblik over kundens marker fra appen. Kundens marker hentes ind blot ved at indtaste CVR-nummeret. Medarbejderen kan se markgrænse, afgrøde, areal i hektar og marknummer og få rutevejledning til marken via Google Maps.

Samlet overblik over lønnen. Kontoret får et lønoverblik, hvor medarbejdernes timer automatisk er fordelt på de rigtige løntakster, fx normal arbejdstid og overarbejde.

Fra arbejdsseddel til faktura i e-conomic. Kontoret samler de arbejdssedler, der skal faktureres, og sender dem direkte til e-conomic. Her bliver de til en kladdefaktura, der er klar til at blive sendt til kunden.

Ingen fejl eller skader på maskinerne bliver glemt. Medarbejderne melder fejl og skader på maskinerne direkte i appen. Værkstedet har alle meldinger på én liste og markerer dem som udført, når de er klaret.

Styr på halmen fra mark til lager. I den travle høst var det før svært at koordinere halmholdet. Nu foregår det hele på ét kort, som både kontoret og halmholdet bruger på computeren og i appen. Kortet viser status for hvert trin fra høst til transport, så alle har overblikket. Lagrene er også med på kortet, så de altid kan se, hvor mange baller af hver type der står på hvert lager. Samtidig ved kontoret præcis, hvad der skal faktureres til hver kunde, når høsten er forbi.

Gylleudbringning med slangeudlægger

Tal med en FarmBackup specialist

Book en demo og lær mere om

  • GPS-trackere til landbrugs og entreprenørmaskiner
  • Timeregistrering
  • Lagerstyring
  • Tjeklister
  • E-conomic integration